Medlem af
Dansk Psykoterapeutforening

Ledercoaching

Coaching af ledere

Som konsulent har jeg i mange år arbejdet med udviklingsprocesser i organisationer, lokalsamfund og grupper. Dette er altid med som klangbund i arbejdet med ledercoaching, ligesom min terapeutiske erfaring gør mig i stand til hurtigt at tune ind på lederens styrker og udfordringer.

Ydelser:

Coaching af ledere i grupper, par (leder, souschef) eller individuelt

Coachingen kan både rette sig mod ledere af institutioner, organisationer, afdelinger o.l. og mod projektledere, der f.eks. ikke har personale under sig.

Hvad er coaching

Coaching er en samtale hvor den coachede reflekterer over sin praksis sammen med en coach.

Et coachingforløb er en udviklingsproces der

  1. øger den enkelte leders opmærksomhed på sine styrker og udviklingspunkter som leder
  2. hjælper til at løse konkrete problemstillinger og udfordringer
  3. hjælper til at fastholde og justere mål og strategier
  4. udvikler samarbejdet i lederteams
  5. inspirerer til god ledelse

Coaching er både støttende og udfordrende, og lederen skal være indstillet på at arbejde med sig selv.

Mit arbejde med coaching

I coachingen arbejder jeg med fire niveauer, som alle kommer i spil i coachingen, men vægtningen vil være forskellig afhængig af lederopgave og person:

  1. det strategiske niveau (fastholdelse og udvikling af mål, opgaver, metoder o.l.)
  2. det organisatoriske niveau (strukturer, procedurer, kompetencer o.l.)
  3. det relationelle niveau (hvad der sker i relationen til medledere, ansatte og samarbejdsparter)
  4. det personlige niveau (hvordan er lederen personligt til stede i sin ledelse, og hvordan påvirker de ting der sker lederen selv personligt)

Opgaver og referencer

Ledere/direktører i private virksomheder, videnscentre under Socialministeriet, fagforeninger, interesseorganisationer, boligsociale projekter, ungdomsskole samt sociale projekter og institutioner.

Af referencer kan nævnes Københavns Kommunes Ungdomsskole, Fjord og Bælt i Kerteminde, Price Waterhouse Cooopers, Diabetesforeningen, Videnscenter for døvblindblevne, Center for små Handicapgrupper, Dansk Socialrådgiverforening o.a.