Konsulentydelser

Som konsulent arbejder jeg med udviklingsprocesser i organisationer, lokalsamfund, grupper og individer. Endvidere arbejder jeg med projekt- og metodeudvikling indenfor socialt arbejde.

Mine ydelsesområder er:

Min opgave som konsulent er at sparre, coache, ideudvikle og facilitere processer, der leder hen mod aftalte mål.

Mine styrker er, at jeg hurtigt kan stille skarpt på udviklingspotentialer og problemer, og samtidigt praktisere et personligt nærvær og en kontakt, hvor alle føler sig set og hørt, uden at helheden og målet tabes af syne. Jeg agerer troværdigt på flere niveauer i organisationen og kan overskue processer der foregår på forskellige planer i organisationen – f.eks. faglige og organisatoriske processer, der blander sig med hinanden.

Jeg arbejder blandt andet med inspiration fra systemisk og anerkendende tænkning og med afsæt i en eksistentialistisk forståelse af verden. Jeg ser udvikling og forandring som noget der sker i relationer mellem mennesker, som alle har en indflydelse på og derved et medansvar for udviklingen.

Energi og synergi er sammen med en ressourceorienteret tænkning væsentlige elementer i udvikling og problemløsning. Dynamikken i en gruppe/organisation skabes af den måde deltagerne forholder sig til hinanden på og af den måde de forstår deres opgave på. Disse forhold er det muligt at påvirke gennem særligt tilrettelagte udviklingsforløb.

Som leder og konsulent har jeg gennem mange år arbejdet med udvikling af samarbejde mellem mange forskellige grupperinger og enkeltpersoner i organisationer og lokalsamfund. Jeg har gennemført længerevarende forløb med ledelses- og organisationsudvikling.