Terapeutiske metoder og tilgange

Jeg arbejder med afsæt i

  • SE-terapi og dens fokus på kroppen og nervesystemet
  • Tilknytningsteori og viden om tilknytningsdynamik og -traumer
  • ISP og dens viden om hvordan følelser manifesterer sig i vores krop (bindevæv, muskler, led etc.)
  • Gestaltterapi og dens fokus på nuet, ansvar og det eksistentielle udgangspunkt
  • Anerkendende og positiv tænkning, som jeg gennem mange år har trænet i hos erfarne konsulenter og terapeuter

Jeg kombinerer de forskellige metoder og tilgange ud fra min fornemmelse af dig som klient og den problemstilling, du gerne vil have bearbejdet.

Eksistentielt og ressourceorienteret

Ethvert menneske har i sig kimen til at komme videre, selv om man føler, man sidder uhjælpelig fast.
Ud fra et eksistentielt og ressourceorienteret grundsyn lægger jeg vægt på, at hvert enkelt menneske har et selvstændigt ansvar for sit liv, og at hvert enkelt menneske rummer ressourcer og potentialer til at løse sine problemer. Det er disse ressourcer terapien hjælper den enkelte med at finde og anvende.
Ressourcerne viser sig i vores intellekt, i sjælen, i vores følelser og i vores kropslige sansninger.

Mening og valg

Den adfærd og de handlemønstre, vi har tilegnet os, er udtryk for nogle – som regel ubevidste – ”valg” vi har truffet for at håndtere de omstændigheder, livet har budt os. Det er ”valg” vi har truffet, fordi de var de eneste mulige for os på det pågældende tidspunkt, og derfor lægger jeg stor vægt på at respektere disse ”valg” og finde meningen med dem. På den måde åbnes der i terapien for at træffe nye og mere bevidste valg, der passer til ens nuværende ressourcer, og den livssituation man er i nu.

Målet med terapi er forskelligt for hvert enkelt menneske. Generelt vil terapien øge den enkeltes evne til at være til stede i nuet og til at mærke sine ønsker og behov.

Terapeutiske metoder

SE-terapien fokuserer på kropslig forløsning af energi, der er bundet i kroppen som følge af chok, traumer og overvældende hændelser. SE står for Somatic Experiencing (kan oversættes til ”kropslig oplevelse”), og er udviklet af Dr. Peter Levine. SE-terapi er udviklet som en effektiv og nænsom behandling af chok og traumer, og anvendes nu mere og mere til også at behandle udviklings- og tilknytningstraumer.

Ifølge P. Levine udløser pludseligt opståede trusler på livet vores instinktive beredskab, der i de fleste tilfælde medfører at truslen afværges. Når truslen ikke afværges forbliver det instinktive beredskab aktiveret med en lang række fysiske og psykiske symptomer til følge (f.eks. PTSD) – vores nervesystem ”husker” eller kan genfremkalde kropslige fornemmelser knyttet til forskellige hændelser, og traumatiske hændelser sætter sig som bundet energi i kroppen.

SE metoden gør det muligt at arbejde med traumer, således at reaktionerne på dem forløses og det naturlige forsvarsberedskab kan genetableres. Man forløser gradvist noget af den spænding der sidder i nervesystemet.

SE metoden er særlig effektiv ved pludseligt opståede begivenheder så som

  • bilulykker
  • cykelfald
  • voldelige overfald
  • trusler på livet
  • overværelse af vold på andre, ulykker og katastrofer
  • andre hændelser, der medfører en pludselig følelse af hjælpeløshed og magtesløshed

Gestaltterapien: fokuserer på at hele uafsluttede hændelser og sår, der manifesterer sig som uhensigtsmæssige mønstre og reaktioner i ens aktuelle liv. Jeg arbejder med kontakten mellem os, og hvad der sker med dig i nuet, ud fra en antagelse om at vi hele tiden præsenterer vores mønstre og reaktioner i kontakten med andre. Målet med gestaltterapien er at hjælpe dig til at blive mere klar på dine mønstre og på at tage ansvar for din væren i verden.

Tilknytning: Som biologiske væsner søger vi mennesker automatisk tilknytning til vores mor, når vi bliver født. Senere bliver far vigtig og senere andre personer. Vores tilknytningsevne er instinktiv og fortsætter resten af livet, men er ikke så kraftig, som den er i de første leveår.

Tilknytning styres af vores basale behov for tryghed og næring. Forstyrrelser i tilknytningen manifesterer sig på mange måder senere i livet, blandt andet i vores valg af partner og i vores måder selv at være forældre på. Terapien kan hjælpe med til at afdække nogle af disse forstyrrelser og derved hjælpe til, at du kan orientere dig på ny i livet.

En del nyere forskning tyder på, at mere og mere af vores udvikling styres af hvad der sker i de første 6 mdr af vores liv, at graden af sikker tilknytning påvirker udviklingen af vores hjerne og at forstyrrelser i tilknytningen påvirker vores evner til indlæring, relationsdannelse og vores fornemmelse af os selv som MIG.

I tilknytningsarbejdet fokuserer jeg derfor meget på kropslige reaktioner og nervesystemet, for i de første 6 mdr er der ikke noget sprog og hukommelsen er ikke intakt, så sporene fra denne periode er primært til stede i vores nervesystem.

Anerkendende og positiv tænkning: fokuserer på at se og anerkende det som sker, det som du mærker og føler, og give det en mening og betydning, frem for at fordømme det eller benægte det. Anerkendende tænkning lægger hele tiden vægt på ressourcerne og hjælper dig således med at fokusere på hvad der lykkes for dig i stedet for hvad der mislykkes.

Hvis man er vant til at være meget kritisk mod sig selv kan det være sundt at se, at der også kan fortælles andre historier, og at man måske ikke behøver være kritisk hele tiden.