Supervision

Jeg har praktiseret supervision individuelt og i grupper siden 1992 og har en bred erfaringsbaggrund, hvor jeg også trækker på min terapeutiske viden og på viden fra min konsulentpraksis.

Jeg superviserer socialt arbejde, behandlingsarbejde og psykoterapeutisk arbejde. Supervisionen foregår individuelt og i grupper.

Supervision er en faglig udviklingsproces, der understøtter og kvalificerer opgaveløsningen.

Formålet er

  1. at udvikle og kvalificere institutionens professionelle opgaveløsning
  2. at mindske risikoen for udbrændthed, sekundær traumatisering og stress.

I supervision fokuserer jeg på

  1. faglige og metodemæssige udfordringer og problemstillinger
  2. personfaglige problemstillinger, der opstår hos den enkelte behandler i udøvelsen af praksis
  3. relationelle problemstillinger mellem behandler og bruger
  4. samarbejdsmæssige problemstillinger, der hvor de har negativ effekt på udøvelsen af praksis
  5. organisatoriske problemstillinger, når de ovennævnte problemstillinger hænger sammen med uklarheder i organisationen

Individuel supervision

Individuel supervision tager udgangspunkt i det materiale som behandleren kommer med. Ud fra problemstillingen og ud fra behandlerens ønsker aftales fokus for supervisionen.

I supervision er det behandleren, der er i fokus – jeg arbejder respektfuldt overfor hver enkelt behandler og skaber et trygt rum, hvor det er tilladt at være ikke vidende og ikke sikker.

Meningen med supervisionen er at skabe udvikling – jeg udfordrer behandlerens forståelse af sin problemstilling med henblik på at han/hun reflekterer og opnår nye indsigter og dermed nye handlemuligheder

Gruppesupervision

Gruppesupervision har ofte karakter af individuel supervision i gruppen med særlig vægt på intens og varieret brug af gruppens medlemmer, således at den fælles læring bliver optimeret. Gruppesupervision kan også foregå som fælles drøftelser om et bestemt tema styret af supervisor.

Supervision i en arbejdspladsgruppe har en særlig gevinst, idet der skabes et rum for den kollektive udvikling af praksis og af kommunikationen med hinanden. Supervisionen smitter således ofte af på den måde man kommunikerer ting udenfor supervisionsrummet.

Sekundær traumatisering

Ved arbejde med følelsesmæssigt belastende klientkontakter lurer risikoen for at den professionelle hjælper bliver Sekundær Traumatiseret – at ubehagelige og voldsomme oplevelser, som klienterne har været ude for eller som de udspiller i kontakten med behandleren, sætter sig i den professionelle hjælper som varige påvirkninger.

Supervision af professionelle hjælpere i denne situation beskæftiger sig med hvad disse påvirkninger gør ved klientarbejdet og privatlivet. Der er således tale om en mere personligt fokuseret supervision.

Corona update: jeg tilbyder personlige konsultationer, med sikkerhedsforskrifter overholdt, og videokonsultationer.